You are currently viewing Når beslutningen skal træffes, før bølgerne gør det: match race i Middelfart

Når beslutningen skal træffes, før bølgerne gør det: match race i Middelfart

To både glider tættere på hinanden. Vinden fylder sejlene, og om bord bliver snakken pludselig konkret: Skal holdet ændre kurs nu eller vente et øjeblik? På Middelfart Sund kan man mærke beslutningen i kroppen, ikke bare se den på et stykke papir. Her bliver match race en levende samarbejdsøvelse, hvor tydelig kommunikation og fælles handling er lige så vigtige som selve sejladsen.

Den første opgave gør alle til en del af holdet

For Maja, der er taget på vandet med sine kolleger, begynder oplevelsen med forventning og en smule usikkerhed. Hun har aldrig sejlet før. Da båden er klar, får hun en tydelig opgave: Hun skal holde øje med sejlet og lytte efter beskederne fra skipperen. Det er til at gå til, og pludselig er hun ikke bare passager.

Om bord får alle en konkret rolle. Én holder øje med vinden, en anden hjælper med sejlene, og en tredje følger modstanderens båd. Skipperen samler beskederne og hjælper holdet med at omsætte dem til handling. Ingen behøver kunne det hele; det afgørende er, at beskederne bliver hørt, og at opgaverne bliver løst sammen.

En kollega tøver, da der bliver brug for hjælp til en manøvre under et match race. En anden gentager instruktionen roligt, og tøven slipper sit tag. Efter min mening er det noget af det bedste ved oplevelsen: Samarbejde behøver ikke begynde med en stor tale. Det starter ofte med én klar besked og en hånd, der hjælper til.

Når modstanderens kurs ændrer planen

Hvad sker der, når den anden båd pludselig drejer? Først spidser alle ører. Så skal holdet finde ud af, om de skal ændre kurs, justere sejlene eller holde fast i planen lidt endnu. Vinden kan skifte, og modstanderens valg ændrer situationen på få øjeblikke. Det hjælper ikke at råbe løs; en kort besked, som alle forstår, er langt mere brugbar.

For Maja føles det først, som om alt sker på én gang. Hun ser på sejlene, hører skipperens besked og bemærker kollegaen ved siden af reagere. Så falder hendes rolle på plads: Hun følger instruktionen og hjælper med den opgave, hun har fået. Pludselig hænger handlingerne sammen. Det er en fin påmindelse om, at en fælles beslutning ikke kræver, at alle taler samtidig.

På vandet bliver samarbejdet synligt. En vennegruppe kan for eksempel hurtigt blive enige om at holde kursen, når modstanderens båd drejer, og derefter arbejde videre efter samme plan. Nogle gange viser det sig, at den første idé skal justeres; sådan er sejlads. Det vigtigste er ikke at få ret fra begyndelsen, men at lytte og skifte retning sammen uden at miste overblikket.

Fra tøvende beskeder til fælles rytme

I en pause på land får Maja og kollegerne tid til at puste ud. De taler om, hvor hurtigt de skulle reagere, og hvor meget det betød, at opgaverne var tydelige. En kollega fortæller, at han troede, sejlerfaring ville være afgørende. I stedet handlede det om at lytte, spørge og gøre sin del. Det gør aktiviteten velegnet til grupper, hvor deltagerne har forskellig erfaring.

Da bådene igen mødes på vandet, er der mere ro i holdets stemmer. Beskederne er stadig korte, men handlingerne følger hurtigere efter. Maja ved, hvad hun skal holde øje med, og de andre ved, hvem der tager styringen, når noget ændrer sig. Ingen behøver være ekspert; alle skal være med.

Den fælles rytme er ikke en perfekt koreografi. Den opstår, når én holder øje med vinden, en anden reagerer på instruktionen, og resten følger med uden at stå i vejen. For mig er det netop dér, oplevelsen bliver mere end en bådtur: Man mærker, hvordan tillid bliver bygget, mens opgaven stadig er i gang.

En tæt dyst med plads til begyndere

Til sidst nærmer bådene sig igen, og denne gang reagerer holdet uden samme tøven. Maja følger sejlet, en kollega fortæller, hvad der sker ved siden af, og skipperen samler trådene. Modstanderens båd ændrer kurs, holdet svarer, og alle fortsætter med deres opgave. Uanset hvem der klarer sig bedst i dysten, er gruppen blevet mere samstemt undervejs.

Middelfart Sund giver oplevelsen en særlig ramme: Vandet er tæt på, bådene sejler nær hinanden, og udsigten gør det svært at glemme, hvor man er. Men det er ikke kun omgivelserne, der gør indtryk. Den tætte dyst kræver, at deltagerne følger med og taler sammen, også når planen pludselig ændrer sig. Det føles langt mere levende end at stå på sidelinjen og kigge på.

Vil I prøve kræfter med en fælles udfordring på vandet, kan I læse om oplevelsen hos GoSail i Middelfart. Aktiviteten passer til kolleger, venner og familier, også hvis ingen om bord har sejlet før. Det vigtigste er lysten til at lytte, hjælpe og tage del. Og når bådene glider ind mod land igen, har gruppen noget konkret at tale om på hjemturen.

Se mere hos gosail.dk.

Skriv et svar